Om

Kontrast eller match? Det evige dilemma i alle påklædningsspørgsmål – også når det gælder accessories. Et flot ur kan sagtens være det, som gør et flot outfit til et fantastisk et af slagsen, men det gælder også om at vælge rigtigt. Man kan selvfølgelig forsøge at matche materialer/farver for derved at skabe et klassisk og afbalanceret udtryk. Er de andre smykker guld, bør uret også være det, og ligeledes med smykker i for eksempel rødguld eller sølv. Et godt ur er dog ikke helt billigt, og derfor er det måske lidt optimistisk at forvente at et smykkeskrin inkluderer ure med kæder til at matche enhver smykkefarve. Hvad gør man så? I stedet for match-taktikken kan man forsøge sig med en iøjnefaldende kontrast. Mange vil måske mene, at guld og sølv bør holdes adskilt for at skabe et harmonisk udtryk, men en anden tilgang kunne være, at hvis uret virkelig er så godt, så stilet og så tidløst, gør det så egentlig noget, at det skiller sig ud ved sin nuance? Alle kender den udfordring det er at matche sine accessories, men færre tør udfordre sig selv ved at omfavne den kontrast der opstår mellem kvalitets-accessories i forskellige materialer og/eller farver. Prøv det, det kunne være, at det var det helt rigtige for dig!