Ting

Der er mange ting at forholde sig til, når man skal give sit køkken eller badeværelse et nyt look, men før man når så langt, skal man dog gøre sig nogle helt fundamentale overvejelser omkring stil. Vi forbinder måske detaljer i glas og stål med et moderne udtryk men hvorfor være moderne, når man kan være tidløs? Et rustikt look i træ har mange fordele. En kompetent snedker kan skabe detaljer som gør ens køkken eller badeværelse unikt, behandler man træet godt, vil det over tid få en flot patina, og endelig er der bare noget helt særligt ved at vælge et klassisk materiale, som ikke kun holder sig godt, men som faktisk bliver pænere med tiden.

Det vidner om god smag og en diskret stilbevidsthed, som moderne designs og materialer ofte har svært ved at efterligne. Godt snedkerarbejde giver mulighed for at skabe en jordnær og autentisk fornemmelse i en ellers moderne indretning, og ofte vil kombinationen af det klassiske håndværk og moderne, minimalistisk design resultere i en eklektisk stil, som kan blive genstand for megen positiv opmærksomhed.

Når man vælger et køkken eller badeværelse præget af klassisk snedkerarbejde, vælger man at se fremad, mens man samtidig har fødderne solidt plantet i fortidens stolte traditioner. Altsammen med bevidsthed om hvad der virker uden hensyntagen til modeluner men snarere med et ønske om at vælge det, der aldrig går af mode.